BLACK FRIDAY 20%: Vi guider dig til nogle af årets bedste bøger Læg en kommentar

Overalt er der BLACK FRIDAY, og som boglæser kan det måske være svært at gennemskue, hvilke bøger, der passende kan ryge i indkøbskurven sammen med de 20% rabat. Derfor guider vi dig til nogle af årets største og bedste læseoplevelser. Så bliver det måske lidt nemmere at vælge?

Vi har 20% på ALLE VORES BØGER på hele siden fra 00.01 til 23.59 fredag den 23. november.

Kim Larsen af Jens Andersen

Den 4. december udkommer Jens Andersens biografi om Kim Larsen. En bog vi forventer kommer til at lægge under mange juletræer i år. Hvis du forudbestiller den allerede nu til BLACK FRIDAY er du også sikker på, at den når frem i god tid, og at den ikke bliver udsolgt. Bogen er baseret på en række samtaler mellem Kim Larsen og forfatteren Jens Andersen, som fandt sted hjemme i Larsens eget køkken i første halvår af 2018. Udover de gode anekdoter indeholder bogen et helt unikt materiale i form af talrige tegninger og fotos, hvoraf mange stammer fra familie, barndomsvenner og hans egne private gemmer og aldrig har været offentliggjort før.

Min historie af Michelle Obama

Biografien hele verden har ventet på, og som ifølge The Guardian blev solgt i 9 eksemplarer i sekundet i de amerikanske boghandler på udgivelsesdagen. Michelle Obama er en af vor tids mest ikoniske og spændende kvinder. Som USA?s førstedame – og den første afroamerikanske førstedame – var hun med til at skabe det mest imødekommende og rummelige Hvide Hus i historien, samtidig med at hun etablerede sig som en stærk fortaler for kvinder og piger i USA og rundtomkring i verden. Hun har været med til på afgørende vis at ændre den måde, familier stræber efter et sundere og mere aktivt liv, og hun stod ved sin mands side, da han førte Amerika gennem nogle af de mest dramatiske øjeblikke. Undervejs viste hun os et par dansetrin, sejrede i Carpool Karaoke og opdragede to døtre med begge ben på jorden på trods af en ubarmhjertig mediebevågenhed.

Faith af Mich Vraa

I år udkom Mich Vraas sidste roman i trilogien om Dansk Vestindien. Haabet og Peters Kærlighed høstede gode anmeldelser i sin tid, og det samme gjorde Faith, da den udkom. I marts 1917 overdrages De Vestindiske Øer til USA. Faith Netlock, ung fotograf i Charlotte Amalie, overværer ceremonien med blandede følelser. Hun har aldrig følt sig som dansker, og hun ved, at hun aldrig vil blive amerikaner.Men magtskiftet får voldsomme konsekvenser for den unge kvinde, der er arving til Solitude-plantagen. En overbevisende og stærk fortælling om, hvordan Danmark vandt og efter 250 år atter mistede sin koloni i Vestindien.

I dine øjne af Malene Ravn

Malene Ravn har skrevet en gribende og overbevisende slægtsroman om den halvt danske, halvt kinesiske Erik, der vokser op i 1930’erne, og som gennem hele livet føler sig fremmed og anderledes. Erik bliver født i 1930 på et mødrehjem i København. Hans mor, Gudrun, er kun 18 år, og Gudruns graviditet vækker skandale i Aalborg, for faren viser sig at være kineser. Gudrun er tvunget til at give barnet fra sig kort efter fødslen, men tager siden arbejde på det asyl, hvor Erik bor, uden at fortælle nogen, hvem hun er. Da hun flere år senere bliver gift med Alfred, henter de drengen hjem. Eriks far er den 47-årige kinesiske tryllekunstner Lai Fun, som kom til København i 1902 og blev udstillet i Tivoli. Men Lai Fun vil ikke vedkende sig faderskabet, for han er allerede gift med Agnete og bor i en taglejlighed i Istedgade.

I dine øjne af Malene Ravn - 9788702272826

Det forsvundne barn af Elena Ferrante

Det verdenskendte pseudonym Elena Ferrante er samtidslitteraturens største mysterie og aktuel som aldrig før i både romanform, som teater og tv-serie. Det forsvundne barn er fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes fantastiske romanserie om Elena og Lila. I 1978 flytter Elena, der nu er en kendt forfatter, med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed. Forholdet til Lila bliver igen tættere, og Elena slår sig ned i det kvarter hun tidligere har gjort alt for at komme væk fra. Rystelserne fra jordskælvet i Napoli i 1980 forplanter sig til de to veninders liv og jager enhver forestilling om stabilitet og soliditet væk. Begge må de erfare at de intet holder.

Det forsvundne barn af Elena Ferrante - 9788740044454

Lykke-Per af Henrik Pontoppidan

Aldrig er Lykke-Per blevet læst så meget som i 2018. Filmatiseringen, instrueret af Bille August, gav den mere end 150 år gamle roman et folkeligt gennembrud. Og nu kan du så erhverve dig klassikergenudgivelsen her i deluxe-udgave. To lærredsindbundne bind. Nobelpristageren Henrik Pontoppidans berømte udviklingsroman om den jyske præstesøn Per Sidenius’ søgen efter det lykkelige liv. Efter en svær opvækst i det religiøse hjem vælger Per i protest at studere til ingeniør i København og kappe enhver forbindelse til familien. I hovedstaden kaster han sig derefter ud i livet, som åbner sig i alle dets afskygninger. Men er dette lykken for Per? Lykke-Per er en klassisk samtidsroman om det moderne menneskes jagt på meningen med tilværelsen, og et hovedværk i dansk litteratur.

Lykke-Per 1-2 af Henrik Pontoppidan - 9788702266757

At koge bjørn af Mikael Niemi

En gribende kriminalgåde sat i 1850’ernes Nordligste Sverige, og med skriftsprog der nærmest springer op fra siderne. Det er sommeren ­1852 i Kengis i det allernordligste Sverige. Provsten og vækkelsesprædikanten Lars Levi Læstadius samler bogstaveligt talt en ung samedreng op fra grøftekanten. Jussi, som drengen hedder, er flygtet fra mishandling og sult hjemme. Provsten tager ham til sig, og Jussi bliver hans elev og tro følgesvend på lange botaniske vandringer på Pajala-egnen. Da en vogterpige forsvinder og findes død og en anden svært skadet, påtager provsten sig med hjælp fra Jussi opgaven som detektiv. Lokalbefolkningen er helt overbevist om, at det er en stor slagbjørn, der hærger, men provsten frygter, at en langt værre morder er på færde.

At koge bjørn af Mikael Niemi - 9788771469264

Guds Bedste Børn af Morten Pape

Morten Pape kom for alvor på alles læber, da han i 2015 vandt Bogforums debutantpris med sin socialrealistiske roman Planen. I år kom så Guds Bedste Børn, anden del i en nu planlagt Amager-trilogi. Guds bedste børn er en skildring af unge på kanten af samfundet – svigtet af omverdenen, fortabt i systemet, overladt til deres egen vrede. En fortælling om venskab, skyld, skam og forsoning. Simon er netop blevet løsladt fra spjældet og er flyttet til Sydsjælland for at skabe en ny og sikker tilværelse for sin lille familie, selvom fortidens dæmoner og det hårdkogte bagland konstant spøger i baggrunden. Mickey pønser på at flygte fra det sikrede ungdomsfængsel, hvor han driver personalet og de andre indsatte til vanvid. Og i Holmbladsgadekvartet på Amager forsøger Jamil efter en psykiatrisk indlæggelse at få sit liv på sporet igen, men kan ikke slippe tanken om at hævne sig på Mickey og Simon, som for nogle år siden slog hans bedste ven Zeki ihjel i en rus af afstumpet had.

Guds bedste børn af Morten Pape - 9788740030655

Lone Star af Mathilde Walter Clark

Da Mathildes stedfar dør, plages hun af spørgsmålet om hvad der vil ske, hvis hendes egen far dør ovre på den anden side af Atlanten. Vil der være nogen som ringer? Af skræk for at fortiden skal gå til grunde i hendes erindring, går hun i gang med at skrive den bog om sin far som hun altid har vidst at hun skulle skrive.Det er historien om en far og en datter og om alt det der adskiller dem – havet, sproget og en stedmor af mytologiske dimensioner. Og om tiden der nådesløst går. En dag er vi voksne, og barndommen ligger uigenkaldeligt bag os, fuld af huller og ting vi fortryder. Men faren er endnu levende, og datteren har masser af vilje. De mødes på hans fødeegn i Texas. Kan hun gøre slægtens sted til sit eget? De besøger slægtninge, døde som levende. Texas’ historie filtrer sig sammen med familiens. Der vokser et landskab frem. Tiden bliver langsom. De sidder på verandaen i hver sin gyngestol og ser himlen sortne. Lone Star er en roman om familie og tilhørsforhold og om at overvinde enorme afstande. Om at være levende og om at se og forstå – og elske alligevel.

Lone Star af Mathilde Walter Clark - 9788740042610

Den der lever stille af Leonora Christina Skov

Leonora Christina Skovs selvbiografiske roman Den der lever stille var et af årets helt store bøger. Den har solgt i svimlende mange antal eksemplarer, alle Leonoras foredrag har været udsolgte og hun har vundet et væld af priser. Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst endelig over.Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.

Den der lever stille af Leonora Christina Skov - 9788740049428

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *