Anne-Cathrine Riebnitzsky (født 7. februar 1974 i Svendborg), er en dansk sprogofficer, forfatter og foredragsholder.

I 2006 debuterede hun med syv erotiske noveller i antologien ”Kys nr. …”. Antologien er redigeret af den litterære gruppe NYord, som Riebnitzsky selv var medlem af.

Riebnitzskys første bog, biografien ”Kvindernes krig – En dansk soldats møde med Afghanistans kvinder” (2010), beskriver hendes personlige erfaringer som udsendt kaptajn i CIMIC, enheden i det danske forsvar der varetager samarbejdet mellem de internationale styrker og lokalbefolkningen. I biografien fortæller hun om tiden fra hun i august 2007 forberedte sin afrejse, til hun i april 2009 vendte tilbage til Danmark. I 2012 udgav hun “Den stjålne vej”, der sætter fokus på voldtægt af drenge i Afghanistan.

I 2013 udgav hun romanen Forbandede Yngel. Romanen skildrer fire søskendes opvækst på landet med en maniodepressiv mor og en voldelig far. Riebnitzsky modtog den 23. januar 2014 litteraturprisen De Gyldne Laurbær for romanen.

Kilde: wikipedia.org

Viser alle 6 resultater