Jan Guillou er tilbage med ottende del i romanserien om “Det store århundrede” Læg en kommentar

Vi er nået til 1970’erne. Den venstreradikale bølge fra 1968 virker nærmest som en idyl sammenlignet med den krig, som nu vokser frem mellem Europas sikkerhedstjenester og en mere og mere splittet venstrefløj. Eric Letang arbejder om dagen som fuldmægtig i Henning Sjöstrands berygtede advokatkontor. Men om natten og i weekenderne indgår han i en hemmelig sikkerhedstjeneste inden for venstrebevægelsen. Hemmelige agenter arbejder efter vesttysk forbillede på at fremprovokere en åben konfrontation mellem “terrorister” og staten, og for den modstandsbevægelse, som Eric Letang er med i, bliver det et mere og mere farligt spil. Erics store kærlighed Gertrude er advokat i Hamborg i et brutalt klima, hvor hun oplever, hvordan hendes venner en efter en sættes i fængsel eller bliver dræbt. Samtidig dør den ældre generation af familien Lauritzen, og en ny kommer til.

Dem som dræber drømme sover aldrig er ottende bind i Jan Guillous serie om Det store århundrede og tæller således bøgerne Brobyggerne (start 1900-tallet), Dandy (1900-tallet), Mellem rødt og sort (1920,erne), Ikke at ville se (1930-40’erne), Blå stjerne (1940’erne), Ægte amerikanske cowboybukser (1950’erne), 1968 (1960’erne). Idéen til at skrive den omfattende serie om det 20. århundrede kom en dag, hvor Jan Guillou var ude at lede efter svampe med sin kone. Her fortalte hun ham, at hun undrede sig over, hvorfor der ikke var nogen samtidsforfattere, der udgav store slægts-sagaer. “Det er vel, fordi det er så researchkrævende, at jeg er den eneste, der kan klare det” svarede Jan Guillou med sin sædvanlige kække stil. Men det har været og er stadig et omfattende og krævende projekt, og den 68-årige bestsellerforfatter har da også fået udfordret sig selv undervejs, hvilket var hele meningen med serien.

SE ALLE DE TIDLIGERE BØGER I SERIEN HER

Nyeste bind i serien Dem som dræber sover aldrig kan købes hos Dagens Bog

299,95

KØB HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *