Fem ting du (måske) ikke vidste om Astrid Lindgren Læg en kommentar

Astrid Lindgren er og bliver en af de mest populære og mest elskede børnebogsforfattere i verden. Hun har med sine mange udgivelser skabt en række udødelige klassikere, der bliver genlæst verden over og hendes bøger er oversat til mere end 60 sprog. Senest er Vi på Krageøen blevet genudgivet i en flot udgave med illustrationer af Ilon Wikland. Vi på Krageøen er den festlige fortælling om familien Melkersons eventyrlige sommerferie på en lille stockholmsk skærgårdsø. Den skøre og småexcentriske familie lærer hurtigt øens befolkning at kende, ikke mindst købmandsfamiliens Trunte og hendes enorme sanktbernhardshund, Bådsmand. I anledning af at bogen er denne uges DAGENS BOG DEAL deler vi her fem ting du (måske) ikke vidste om Astrid Lindgren.

1

I 1924 startede Astrid sit eget lille ungdomsoprør. Hun gik i lange bukser, jakke og slips, og var den første af Vimmerbys 2500 indbyggere, der klippede sig korthåret. Ind imellem stoppede folk hende op på gaden og bad hende tage sin hat af og vise sit kortklippede hoved frem.

2

I 1945 fik Bonniers forlag tilbuddet om at købe 200 manuskripter ubeset fra det konkurstruede Rabén & Sjögren men takkede nej. Iblandt de 200 manuskripter lå ikke kun Pippi Langstrømpe men også en anden Astrid Lindgren-bog med titlen Alle vi børn i Bulderby. En bog Astrid ikke regnede for noget særligt. Til sine forældre havde hun skrevet, at bogen var hyggelig men teksten ikke forfærdelig god.

3

Astrid Lindgren var i sine pensionsår en folkets beskytter og fortaler og blandede sig med sin skarpe pen i mange uden- og indenrigspolitiske spørgsmål. Det handlede om alt fra svensk skattepolitik , Charta 77, atomkraft, børnepornografi og nedlæggelse af folkebilbioteker til racisme, dyrevelfærd, EU, unges boligmangel og meget mere. Rødstrømpebevægelsen var hun dog, selvom hun var en stærk og succesfuld kvinde, ikke en aktiv del af. Det var først i 1990’erne hun blev mere kvindeoprørsk i sine ytringer. Hun har blandt andet udtalt: “Jeg kunne have god lyst til at kæmpe for kvinderne. For der er jo i virkeligheden stadigvæk kun et køn – det mandlige“.

4

Astrid Lindgren elskede at klatre i træer som barn og blev ved med det gennem hele sit voksenliv sammen med sine børn og selv i sin alderdom. I 1977, da hun var i Motala for at fejre radiostationens fødselsdag, sprang hun op i en af de lokkende radiomaster til ære for fotograferne. Astrid Lindgren troede, ligesom Darwin, på, at mennesket nedstammer fra aberne og brugte blandt andet det som argument for, at hun hele sit liv klatrede i træer.

5

Det var Astrids datter Karin, der fandt på navnet Pippi Langstrømpe, men Astrid Lindgren selv, der digtede resten af fortællingen om den bomstærke pige. Først var fortællingen mundtlig, en art godnathistorie til Karin, men da Astrid i et kraftigt snevejr i 1944 vrikker om på foden og bliver sengeliggende i fire uger, skriver hun fortællingen om Pippi ned ved hjælp af stenografi. Med stenografitegn kunne man fange tanker og nedskrive hele sætningskæder lynhurtigt. I resten af sit forfatterliv fortsatte Astrid med at stenografere sine kladder til nye bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *