33

“nu ved jeg ikke hvad jeg ville sige jeg vidste det man skal være koncentreret omkring tunge maskiner jeg må ikke være i nærheden af tungt maskineri det siger de kloge mennesker men jeg er ligeglad jeg er en gud med tre bryster jeg er rævens mor”

Ved første øjekast præsenterer Vi elsker maskiner sig som en kriminalroman: “DET VAR EN FEBRUARMORGEN. Drabsafdelingens kommissær Pedersen var netop trådt ind på sit kontor da telefonen ringede. Et mord havde fundet sted i Udenrigsministeriet. Han var knap nok kommet ud af vinterfrakken.” Men snart forlades kriminalgenrens sproglige skema, og en lyrisk tone anslås: “Tingene skulle koordineres med presseafdelingen i Københavns O måne skin mig sølv skin mig søvn men lyv om min alder hvis nogen skulle spørge for alle de år jeg har stirret mig sirligt rundtosset på dig har givet mig rynkerne ved øjnene og sølvet hår redt bagud.”

Fortællingen om kommissær Pedersen og det mord, forfatteren forsøger at binde ham på ærmet, er da også kun ét motiv blandt andre, som gennemspilles i Vi elsker maskiner: Tilbageblik på en ungdom i en dansk provinsby, en bilulykke, kaffebrygning og ikke mindst kærlighedshistorien mellem Aladdin og doktor Quinn blander sig i en mystisk og fragmenteret samling. Det hele løber sammen i et dunkelt defineret jeg – og det er et jeg, der synes at tale gennem en maskine: “Jeg mener her sidder jeg i en stålboks med is omkring som en fin smeltende hinde, det er som at være i maskinernes hjerne og det er jeg så.”

Rasmus Halling Nielsen har et omfattende oeuvre af privattryk, hæfter og internetudgivelser bag sig. Og det er netop fra internettet, nærmere bestemt fra bloggen, at Vi elsker maskiner – med undertitlen Kategorier: Stilstand, Uncategorized – henter sin form. Kategori-tags ledsager hovedparten af bogens tekster og markerer dermed også den særegne afsøgning af genrer og motiver, af deres gentagelse og forskydning, som her udgør Halling Nielsens metode.

Vi elsker maskiner er en meditation over sampling, en motivsamling, en monolog og en maskine. Mød digteren som ung robot.

Udgivelsen er støttet af Statens Kunstråd.

Om forfatteren Rasmus Halling Nielsen er født i 1983 og tog afgang fra Forfatterskolen i 2011. I 2012 udgav forlaget Samleren bogen Tvillingerne, der samlede de to digtsamlinger Jeg hælder lys ud af det ene øre og lyd ind ad det andet og Det gule gæstebud, tidligere udgivet som privattryk. Halling Nielsen står også bag utallige hæfter, privattryk, pdf-bøger mv. – senest En Kakao I Køleskabet Har Andreasnavn Skrevet Over Alt _ Allevenlige Invitation udgivet af det svenske forlag Ett af Sveriges störste förlag.

Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Jeg er Antonin Artaud, og lad mig sige det, som jeg har lært at sige det, straks vil De se min foreliggende krop sprænge i stumper og stykker og under ti tusind notoriske aspekter samle sig en ny krop, hvor De aldrig mere vil kunne glemme mig.

I 1966 introducerede Arena den franske forfatter Antonin Artaud på dansk. Med udgivelsen af Artauds sidste værk, det sagnomspundne radiostykke Den endegyldige afskaffelse af guds dom (1947) tager vi tråden op igen.

Den endegyldige afskaffelse af guds dom blev skrevet på bestilling til opførelse i fransk radio og blev også indspillet i november 1947. Da radioens direktør hørte optagelserne, blev de ikke desto mindre straks taget af programmet under henvisning til deres obskønitet. Artaud døde året efter, og disse omstændigheder har bidraget til mytologiseringen af Den endegyldige afskaffelse af guds dom.

Den endegyldige afskaffelse af guds dom indtager en central plads i radiokunstens historie, men er også, hvis ikke først og fremmest, en tekst og et litterært værk, og det er ikke mindst som sådan, at det har haft sin store udbredelse, siden det udkom første gang i bogform en måned efter Artauds død i 1948 – og som sådan at Arena nu gør det tilgængeligt på dansk.

Antonin Artauds forfatterskab vidner om en højspændt udveksling mellem liv og skrift og kredser om en eksistentiel ufrihed og en hertil svarende uomstødelig frihedstrang. For Artaud var endemålet, at skriften skulle revolutionere livet, kroppen og sproget. Således også i Den endegyldige afskaffelse af guds dom. Opgøret var stærkt subjektivt funderet, voldsomt i sit udtryk og blev rettet mange steder hen. Fra frigørelsen fra kropsfunktioner – det er i Den endegyldige afskaffelse af guds dom, at Artaud former den idé om en ‘krop uden organer,’ som de franske filosoffer Félix Guattari og Gilles Deleuze siden har gjort til et af de mest berømte omdrejningspunkter i deres fælles værker – over frigørelsen fra sociale magtformer til en frigørelse af sproget selv. Frihedstrangen kommer selvfølgelig ikke mindst til udtryk i det revolutionære formsprog – med dets blanding af lyddigtning, provopolitik og rituel poesi – som også i dag forlener teksten med en poetisk aktualitet og næsten uforandret provokationskraft.

Den endegyldige afskaffelse af guds dom er oversat af Kristian Husted og Kenn Mouritzen. Oversættelsen ledsages af et appendiks med en række af Artauds breve og manifestet “Grusomhedens teater” (1947). Desuden omfatter udgivelsen en introduktion forfattet af oversætterne og et efterord af radiojournalist Jan Høgh Stricker – der tilsammen indsætter stykket i en bredere radio-, litteratur- og kulturhistorisk kontekst.

Om forfatteren Antonin Artaud (1896-1948) var fransk digter, dramatiker, skuespiller og teaterkritiker. Som skuespiller bl.a. med i den danske filminstruktør Carl Theodor Dreyers La Passion de Jeanne d’Arc (1928). Sammen med den surrealistiske dramatiker og digter Roger Vitrac drev han mellem 1926 og 1928 det blandt tidens kunstnere legendariske og æstetisk indflydelsesrige teater Le Théâtre Alfred Jarry. Blandt hovedværkerne er: L’Ombilic des limbes (1925), Correspondance avec Jacques Rivière (1927), Le Pèse-Nerfs (1927) og Le Théâtre et son double (1938). På Arena udkom i 60’erne og 70’erne: (et udvalg af tekster i) Aktuel surrealisme. Poesi og prosa (1966), Det dobbelte teater (1967) og Antonin Artaud i udvalg og gendigtning ved Peter Laugesen (1973).

Om oversætterne Kristian Husted (f. 1976) er dramatiker og teaterkritiker. Kenn Mouritzen (f. 1972) er komponist, lyddesigner og oversætter. Oversætterne iscenesatte i 2012 Den endegyldige afskaffelse af guds dom på Warehouse 9 i København.

Ingen er opfølgeren på Lars Norens dystre prosaværk “Filosofiens Nat”. Igen er der en lang monologisk form som bærer på sorg og smerte ind i mørket og aldrig ud igen. En mørk bog, der tør tage fat om det hårdeste ved livet.