33

For første gang foreligger nu på dansk et rigt udvalg af Georges Perecs vigtigste essayistiske og eksperimentale prosaværker. Georges Perec (1936-1982) anses i dag for at være en af de mest originale franske forfattere i efterkrigstiden. En håndfuld af hans romaner, ikke mindst mesterværket Livet en brugsanvisning, er oversat til dansk. Sideløbende med sine romaner arbejdede han i 1970erne og frem til sin tidlige død i 1982 på tekster og værker, hvori han undersøgte vores helt almindelige hverdag. Som han selv skriver (i en tekst fra denne bog):

”Det, der sker hver eneste dag, og som gentager sig hver eneste dag, det banale, det hverdagslige, det åbenlyse, det fælles, det almindelige, det infra-ordinære, baggrundsstøjen, det vante, hvordan gør man rede for dét, hvordan stiller man spørgsmål til det, hvordan beskriver man det?”

Perec arbejdede som en art ”rumforsker”, når han undersøgte de steder, hvor hverdagen udfolder sig. I Verdens rum zoomer han langsomt ud – fra siden og sengen til verden og verdensrummet. I en anden tekst præsenterer han minutiøst de tilsyneladende uanselige begivenheder på en tilfældig plads i Paris. Han opgør i andre tekster samtlige fødevarer han indtager et helt år og undersøger feriepostkortet som genre ved selv at skrive et utal af postkort. Ligesom han reflekterer over måderne at ordne en bogsamling på – og over måden vi inddeler og opdeler verden på. Vittigt og begavet og med spørgsmålene som drivkraft for skriften. I det nye danske udvalg er inkluderet to hele bøger (Espèces d’espaces fra 1974 og Tentative d’épuisement d’un lieu parisien fra 1975) samt tekster fra de to posthumt udgivne antologier Penser/Classer og L’infra-ordinaire (fra 1985 og 1989). Verdens rum – og andre tekster handler basalt om at se sig omkring. Hvilket kan være en udfordring – ikke mindst i en tidsalder, hvor nye teknologier til stadighed tvinger blikket ned på en skærm og filtrerer virkeligheden gennem den. Og heri ligger disse teksters aktualitet: som en opfordring til en rejse rundt i det tilsyneladende så almindelige.

I samarbejde med Initiativet Donna Wood udgiver Arena Glenn Christians Grusomhedsudstillingen.

KONCEPTET Oplæsningsarrangørerne Initiativet Donna Wood og forlaget Arena står sammen bag en serie, der med genskrivninger af eksisterende værker undersøger vores begreber om litteratur og originalitet.

Initiativet Donna Wood har eksisteret siden 2011 og udgøres af forfatterne Andreas Pedersen, Asta Olivia Nordenhof, Daniel Dalgaard, Martin Bastkjær, Pernille Abd-El Dayem og Cæcilie Højbjerg. De har stået bag oplæsninger, hvor de inviterede forfattere har fået følgende opgave: “Læs en andens tekst/tekster op, eller vælg én, som du gerne vil have til at læse din/dine tekster op. Én, hvis stemme du synes, det kunne være interessant at høre læse op af dit værk, eller en, hvis værk du gerne vil læse op af. Det kan være en hvilken som helst anden.”

Med dette særdeles åbne oplæsningsformat har arrangørerne villet henlede en opmærksomhed på forholdet mellem krop og tekst, mellem forfatter og tekst og mellem forskellige tekster og deres indbyrdes relationer. I 2014 blev konceptet overført til skrift i samarbejde med Arena. Initiativet Donna Wood redigerer således serien Donna Wood-genskrivninger, der præsenterer værker, korte som lange, baseret på samme greb som oplæsningerne:

Ved genskrivninger tænker vi, at det mellemværende, den inviterede har med værket bliver mere udtalt og udfoldet end ved oplæsningsarrangementerne. Vi inviterer nogle forfattere til at genskrive et værk efter eget valg. Ved en genskrivning forestiller vi os, at den inviterede tager ordet genskrivning for pålydende. Så teksten altså bliver en videreskrivning, mutation, amputation af et allerede eksisterende værk. Vi forestiller os, at genskrivningen kan være både af et helt værk, et uddrag eller for den sags skyld en enkelt linje. Vi synes, projektet er vigtigt, fordi vi opfatter litteraturen som noget kollektivt og dialogisk, og vi vil gerne opstille nogle rammer, der understreger og giver mulighed for at undersøge den udveksling, der allerede finder sted i al litteratur.

Om Grusomhedsudstillingen Grusomhedsudstillingen er en genskrivning af den britiske forfatter James Graham Ballards roman af samme navn. Ballards roman udkom første gang i 1969. Williams S. Burroughs skriver i sit forord, der også er optrykt i denne udgave, at Ballard står for en undersøgelse af seksualitetens ikke-seksuelle rødder. Især insisteres der på bilulykken som noget seksuelt og begærsstimulerende. Hos Glenn Christian er der en lignende ødelæggelsesfetichering på færde.

I Grusomhedsudstillingen er vi i en nær og dystopisk skildret fremtid, 2019:

Det har ikke regnet i mange år. Solen slår hårdt. Ingen regelmæssig himmel/ hvor fuglene trives som kugler i den gamle vind. Intet liv/ som ligner/ et liv på jorden/ hvor et spark genopliver omgående

Naturen beskrives ofte sådan med negative poetiske billeder. En form for afsjælende sproglig gestus: Fuglende synger på ingen måde

I dette undergangsklima ligger perspektivet blandt andet hos et jeg, en James, og en Obama. Disse karakterer er indhyllet i opløsnings- og sygdomsscenarier. Katastrofen, undergangen og bilulykken er transcenderende og opløsende begivenheder i deres historier, som tæller en barndomsskildring, en immigrationsbeskrivelse og resterne af en kærlighedsfortælling.

Rent sprogligt flyder psyken og landskabet sammen. Rummet er både konkret og bevidsthedsmæssigt. Begæret er voldeligt og abjekt:

Jeg husker lysten: Min var non-figurativ/ brækfarvede lagner under vores sejlende væsker. Enhver form for indmad blev højlydt gennemtævet ud af os/ vi flettede kødet sammen/ så knoglerne kunne høres. Som klinger.

Sådan fortsætter Glenn Christian undersøgelsen af det seksuelles ikke-seksuelles rødder. I den katastrofe-fetischering der i det hele taget præger bogen lægger penetration og orgasme sig parallelt med ulykkens opløsning af eller indtrængen i kroppen.

Men midt i det dystopiske kommer en ømhed til syne der klinger som øer af ro i midt i det opløste landskab og de syge kroppe.

Om forfatteren Glenn Christian, f. 1976. Tog afgang fra Forfatterskolen i 2007. Debuterede i 2008 med digtsamlingen Det hjemlige (After Hand). Siden er bl.a. udkommet Ruben (After Hand, 2010), Det sorte ved munden (After Hand, 2011), Fabriksnoter (OVBIDAT, 2012), Hydra! (After Hand, 2013), Mudret sol (Arena, 2013) og senest Gran Canaria (OVO Press, 2015).

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken

★ ★ ★ ★ ★ ★ Fynske Medier

★ ★ ★ ★ ★ FamilieJournalen

“Livsbekræftende. Underfundig fransk debutroman hylder galskaben uden at miste blik for tragedien.” Weekendavisen

Debutromanen, der sidste år tog Frankrig med storm og er solgt til udgivelse i mere end 30 lande …

Hver dag lægger Georges og hans hustru ‘Mr. Bojangels’ (sunget af Nina Simone) på pladespilleren og danser, mens deres søn ser beundrende til. Hver dag tager moderen et nyt navn, som faderen finder på. Deres kærlighed er magisk, livet en svimlende, evig fest.

Galskab og lykke i en stadigt hastigere snurrende malstrøm. En dag kører det af sporet. Georges lyver, så stærkt en hest kan rende – af kærlighed – for at bevare illusionen for sin søn. Og sammen gør de, hvad de kan, for at få festen til at fortsætte på trods af moderens hemmelighed.

Mens vi venter på Bojangles er en af de romaner, der rykker blikket på verden lige den anelse, der skal til, for at det hele igen bliver fortryllende, også i al sin alvor og tyngde. En tilsyneladende let og luftig roman om et bohemepar, men tag ikke fejl; det er en dyb kærlighedshistorie om liv og lykke.