40 min bare røv

I år 2000 blev Adam Drewes både Nordisk Mester i Poetry Slam og optaget på Forfatterskolen, og de to begivenheder er omdrejningspunkterne i det forsøg på at blive forfatter, som Radio er en omfattende dokumentation af. Med forfatterens egne ord er bogen “levet og skrevet mellem 1999 og 2005”, og med sine 700 massive sider bliver den både en monstrøs tidslomme og en veritabel tekstmaskine, næret af et uafladeligt og konfliktfyldt arbejde mod sin egen realisering.

Bogen skrider frem i to parallelle spor og rummer bl.a.: to forsøg på at skrive bogen, en kærlighedshistorie, dagbogsnotater, oneliners, transskriptioner af samtaler om værket med en forlagsredaktør og en forfatterskolerektor og af en tekstlæsning på Forfatterskolen, diskussioner af samtidskunsten, gengivelser af avisartikler, poetry slams og refleksioner og fiktioner om det meste mellem himmel og jord.

På bogens venstresider udfolder sig et åbent, uredigeret og autentisk værk, hvor den bærende idé har været, at “alt kunne og skulle inkluderes,” som det hedder i forordet. Bogens højresider præsenterer forsøget på en ordnet fortælling og er både en dokumentation af fænomenet poetry slams opblomstring i Danmark og forfatterens forsøg på at forstå sit liv og sin karriere, fra han i vinteren 1999 stillede sig op på den dengang spritnye og uudforskede poetry slam-scene, til han i år 2000 begyndte på Forfatterskolen, vandt de Nordiske Mesterskaber og kom i tvivl om sin litterære identitet.

Radio er en kamp mod og en undersøgelse af den etablerede litterære scene og institution, som hovedpersonen Adam Drewes føler sig underlagt, men omvendt ikke kan slippe.

Adam Drewes (f. 1974) er uddannet fra Forfatterskolen i 2002 og cand.mag. i litteraturvidenskab. Arena har tidligere udgivet forfatterens tekster på cd/lp’en Regel nr. 1 (2003), hvor slamtekster, digte, minimalistiske historier, oneline-sekvenser og freestyle speaks ledsages af Joachim Michaelis’ musik. Med Radio debuterer Adam Drewes i bogform.

Ida Marie Hede og Signe Schmidt Kjølner Hansens Inferno er den ene af de to første udgivelser i serien Donna Wood-genskrivninger, der er blevet til i samarbejde mellem Initiativet Donna Wood og forlaget Arena. Serien består af genskrivninger af allerede eksisterende værker. Inferno er en genskrivning af August Strindbergs roman af samme navn fra 1897.

I sin genskrivning af Strindbergs roman – med billedside af Signe Schmidt Kjølner Hansen – tager Ida Marie Hede udgangspunkt i de første ni oprindelige kapiteloverskrifter. Hvor Strindbergs protagonist er en mandlig alkymist, der i Paris forsøger at fremstille guld, følger vi hos Hede en kvinde som – først i følgeskab med sin elsker og dennes barn, siden alene – tager ophold i Istanbul for at skrive og forske. Elskeren forsker i olie, samtidig med at han legemliggør olien som stof og myte, og han bliver et sært fikspunkt for den ny-alkymistiske opgave, vores protagonist pålægger sig selv: at genopfinde olien.

I det afsondrede hotelværelsesliv, hvor hun arbejder, skriver og læser, får Istanbul i stadig højere grad karakter af en på én gang poppet, besnærende, ør og voldsom fantasi, hvor myte, allegori og dannelsesroman bringes til at vakle rundt om det, der er både en drivkraft og et besvær: forsøget på at nyfortolke naturkræfterne.

Signe Schmidt Kjølner Hansens billedside udtrykker dette selvpålagte kald. Hedes protagonist, som læser Strindbergs Inferno, oplever, at bogstaverne mudrer til, bliver til stof. Det gentages i billederne, hvor alfabetet gnidres til og synes at åbenbare andre genkendeligheder og fællesskaber, end dem bogstaverne bærer på. Billederne rækker ud over tekstens mening og spejler oliens ikke-sproglige materialitet og den sammenbrudte kronologi, som teksten skildrer en længsel efter.

Forholdet mellem materialitet og kultur er i tekst og billeder på det nærmeste beskrevet som en gensidig og hidsig forelskelse. Spørgsmålet om, hvem der besætter og behersker hvem, og om der findes en hengivelse til og et begær efter råstofferne, som står i modsætning til kapitalismens rovdrift på dem, er igangsættende for de eksperimenter, protagonisten i dette nye Inferno føler sig kaldet til at udføre. Oliens tilsyneladende retningsløse og enorme vilje bliver idealet for en stræben mod materialitetens evige og totalt porøse nu.

Om forfatteren Ida Marie Hede (f. 1980) tog afgang fra Forfatterskolen i 2008. Hun er desuden MA i Aural and Visual Culture fra Goldsmiths College i London og mag.art. i Kunsthistorie fra Københavns Universitet. Har tidligere udgivet Seancer (Anblik 2010), Gizmo (m. Christian Mayer, Passagen Verlag 2012), Kollektive læseformer (m. Amalie Smith, After Hand 2013) og Det kemiske bryllup (Gyldendal 2013). Hede arbejder ofte interdisciplinært og kollaborativt med tekst, billede og performance.

Om kunstneren Signe Schmidt Kjølner Hansen (f. 1986) tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2013. Hun har sideløbende studeret cellebiologi og arbejder nu i en forskningsgruppe på Det Tekniske Universitet i Zürich, Schweiz. Som kunstner arbejder hun med tekst, performance og lyd. Senest performancen The portable anechoic chamber i NLH Space og en tekst til science fiction-romanen Samlemappe no. 1. I sommeren 2013 afholdt hun Pavillon i en have i Skovshoved, to events med oplæsninger og performances.

Om Initiativet Donna Wood Initiativet Donna Wood har eksisteret i København siden 2011 og består af forfatterne Andreas Pedersen, Asta Olivia Nordenhof, Daniel Dalgaard, Martin Bastkjær og Pernille Abd-El Dayem. De arrangerer oplæsninger, hvor de inviterede forfattere får følgende opgave:

Læs en andens tekst/tekster op, eller vælg én, som du gerne vil have til at læse din/dine tekster op. Én, hvis stemme du synes, det kunne være interessant at høre læse op af dit værk, eller en, hvis værk du gerne vil læse op af. Det kan være en hvilken som helst anden.

Serien Donna Wood-genskrivninger er et forsøg på at overføre konceptet til skrift. Serien vil således præsentere værker, korte som lange, baseret på samme greb som oplæsningerne:

Ved genskrivninger tænker vi, at det mellemværende, den inviterede har med værket bliver mere udtalt og udfoldet end ved oplæsningsarrangementerne. Vi inviterer nogle forfattere til at genskrive et værk efter eget valg. Ved en genskrivning forestiller vi os, at den inviterede tager ordet genskrivning for pålydende. Så teksten altså bliver en videreskrivning, mutation, amputation af et allerede eksisterende værk. Vi forestiller os, at genskrivningen kan være både af et helt værk, et uddrag eller for den sags skyld en enkelt linje. Vi synes, projektet er vigtigt, fordi vi opfatter litteraturen som noget kollektivt og dialogisk, og vi vil gerne opstille nogle rammer, der understreger og giver mulighed for at undersøge den udveksling, der allerede finder sted i al litteratur.