40 min bare røv

❤︎ ❤︎ ❤︎ ❤︎ ❤︎ Politiken

★ ★ ★ ★ ★ Nordjyske

Moderne indblik i middelklassens liv med yoga, antidepressiver, dominerende forældre og rastløse børn – i Teheran.

En familie lever et tilsyneladende almindeligt liv, men bag det hele brænder spørgsmålet forårsaget af landets blodige historie: Hvad stiller man op med sin bedrøvelige voldsomme historie og sin dybe nagende sorg – som familie og i det hele taget?

Marjaneh Bakhtiari er født i Teheran i 1980 og vokset op i Sverige, hvor hun har studeret socialantropologi og journalistik. Hun debuterede i 2005 med romanen Kalla det vad fan du vill, der er solgt i over 100.000 eksemplarer i Sverige (da. 2005, forlaget Ries). I 2008 udkom Kan du säga Schibbolet? Begge romaner er satiriske skildringer af iransk-svenske familiers liv i Sverige.

“nu ved jeg ikke hvad jeg ville sige jeg vidste det man skal være koncentreret omkring tunge maskiner jeg må ikke være i nærheden af tungt maskineri det siger de kloge mennesker men jeg er ligeglad jeg er en gud med tre bryster jeg er rævens mor”

Ved første øjekast præsenterer Vi elsker maskiner sig som en kriminalroman: “DET VAR EN FEBRUARMORGEN. Drabsafdelingens kommissær Pedersen var netop trådt ind på sit kontor da telefonen ringede. Et mord havde fundet sted i Udenrigsministeriet. Han var knap nok kommet ud af vinterfrakken.” Men snart forlades kriminalgenrens sproglige skema, og en lyrisk tone anslås: “Tingene skulle koordineres med presseafdelingen i Københavns O måne skin mig sølv skin mig søvn men lyv om min alder hvis nogen skulle spørge for alle de år jeg har stirret mig sirligt rundtosset på dig har givet mig rynkerne ved øjnene og sølvet hår redt bagud.”

Fortællingen om kommissær Pedersen og det mord, forfatteren forsøger at binde ham på ærmet, er da også kun ét motiv blandt andre, som gennemspilles i Vi elsker maskiner: Tilbageblik på en ungdom i en dansk provinsby, en bilulykke, kaffebrygning og ikke mindst kærlighedshistorien mellem Aladdin og doktor Quinn blander sig i en mystisk og fragmenteret samling. Det hele løber sammen i et dunkelt defineret jeg – og det er et jeg, der synes at tale gennem en maskine: “Jeg mener her sidder jeg i en stålboks med is omkring som en fin smeltende hinde, det er som at være i maskinernes hjerne og det er jeg så.”

Rasmus Halling Nielsen har et omfattende oeuvre af privattryk, hæfter og internetudgivelser bag sig. Og det er netop fra internettet, nærmere bestemt fra bloggen, at Vi elsker maskiner – med undertitlen Kategorier: Stilstand, Uncategorized – henter sin form. Kategori-tags ledsager hovedparten af bogens tekster og markerer dermed også den særegne afsøgning af genrer og motiver, af deres gentagelse og forskydning, som her udgør Halling Nielsens metode.

Vi elsker maskiner er en meditation over sampling, en motivsamling, en monolog og en maskine. Mød digteren som ung robot.

Udgivelsen er støttet af Statens Kunstråd.

Om forfatteren Rasmus Halling Nielsen er født i 1983 og tog afgang fra Forfatterskolen i 2011. I 2012 udgav forlaget Samleren bogen Tvillingerne, der samlede de to digtsamlinger Jeg hælder lys ud af det ene øre og lyd ind ad det andet og Det gule gæstebud, tidligere udgivet som privattryk. Halling Nielsen står også bag utallige hæfter, privattryk, pdf-bøger mv. – senest En Kakao I Køleskabet Har Andreasnavn Skrevet Over Alt _ Allevenlige Invitation udgivet af det svenske forlag Ett af Sveriges störste förlag.

Kairos er det græske begreb for et kriseøjeblik, et kritisk punkt mellem to begivenheder, i modsætning til kronos, den lineære tid. Andrzej Tichýs Kairos udforsker kritiske punkter i det 20. og 21. århundredes historie. Romanen er en kollage af skæbner, stemmer og billeder, der går på tværs af den lineære tid; gennem citatmosaikker og skiftende fortællespor undersøges krisen og volden, revolten og afmagten, håbet og fortvivlelsen, utopien og dystopien. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2014. Andrzej Tichý, f. 1978. Kairos, som udkom på svensk i 2013, er hans tredje roman. På dansk findes desuden Omsorgen (Forlaget Virkelig, 2015).