40 min bare røv

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken

Årets bedste børnebog – Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur

Nomineret til NORDISK RÅDS BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATURPRIS

Nomineret til Blixenprisen: Årets bedste børnebog

“Årets bedste børnebog” litteratursiden.dk

Fnok er et mælkebøttefrø med faldskærm. Taxa er en pige, der egentlig hedder Vanessa. Naja er et navn, der lyder både som nej og ja. Solsikkepiger er nogle, der interesserer sig for drenge, ikke heste.

Hest horse pferd cheval love er en roman om ulige venskab og loyalitet. Om at holde af og holde ved. At falde fra og sige fra.

Med sin nye roman for tweens/unge har Mette Vedsø sat sig for at lege med hestegenren for at se, om man kan bryde med klichéerne; en rideskole danner rammen om et ulige venskab, der ikke ville være opstået, hvis ikke det var for denne særlige setting. Spørgsmålet er, om lige børn virkelig leger bedst?

“Gammelgaard er hylende skæg og underholdende at læse. Selv om morskaben kommer til orde på en baggrund af svigt, afstumpethed og overgreb i barndommen.” Berlingske

“En fremragende fortælling om livet i det nordligste Jylland, og så er den så velskrevet, at siderne nærmest vender sig selv. Snyd ikke dig selv for denne læseoplevelse.” modspor.dk

“En hyldest til det at være barn med menneskesindets friske kilder uantastede af civilisation og kultur.” Nordjyske

Englekrøller er en – i ordets allerbedste forstand – sørgmunter fortælling: Tobias’ mor har kendt mange mænd og han har aldrig kendt sin far. I sin søgen efter en faderfigur møder knægten en række uforglemmelige menneskeskæbner. Fra overboen, der taler dansk-amerikansk uden nogensinde at have sat sine ben i USA, til skolelæreren som i vrede over dårligt tv-signal smadrer sit fjernsyn med en økse. Tobias stjæler, tæver sine venner, skulker fra skolen, begærer Claudia Cardinale og vil slå Franco ihjel – for Sivs skyld.

Martin Bastkjær er en ny stærk stemme i dansk litteratur. Det nye hav er hans første roman. Den handler om en ung mand, der længes efter at være alene, i den forstand at han ønsker sig fritaget for at blive set, fritaget for at skulle posere. I et indirekte opgør med se-mig-kulturen i de sociale mediers tidsalder afsøger jegfortælleren forskellige muligheder for at vende ryggen til de andres evigt tilstedeværende blikke. Bogen rummer essayistiske passager, inspireret af W. G. Sebald, hvor fortælleren f.eks. reflekterer over maleren Vilhelm Hammershøis bortvendte kvindefigu­rer og over, hvordan begrebet om privatliv blev forandret, da det blev almindeligt at bo i lejlighed. I løbet af romanen stikker fortælleren af fra sin kæreste og rejser til Island, hvor han bevæger sig længere og længere ud i den vilde natur, væk fra de besværlige menneskelige fællesskaber. Bogens spor og moti­ver fletter sig elegant ind og ud af hinanden, og tilsammen udgør de en smuk og melan­kolsk skildring af et introvert menneskes kamp med det grundvilkår, at vi altid er forankret i en socialitet, at det er umuligt at være helt alene.