60 små tegn på, at den modne kvinde på 60 måske er gift med en moden mand

“nu ved jeg ikke hvad jeg ville sige jeg vidste det man skal være koncentreret omkring tunge maskiner jeg må ikke være i nærheden af tungt maskineri det siger de kloge mennesker men jeg er ligeglad jeg er en gud med tre bryster jeg er rævens mor”

Ved første øjekast præsenterer Vi elsker maskiner sig som en kriminalroman: “DET VAR EN FEBRUARMORGEN. Drabsafdelingens kommissær Pedersen var netop trådt ind på sit kontor da telefonen ringede. Et mord havde fundet sted i Udenrigsministeriet. Han var knap nok kommet ud af vinterfrakken.” Men snart forlades kriminalgenrens sproglige skema, og en lyrisk tone anslås: “Tingene skulle koordineres med presseafdelingen i Københavns O måne skin mig sølv skin mig søvn men lyv om min alder hvis nogen skulle spørge for alle de år jeg har stirret mig sirligt rundtosset på dig har givet mig rynkerne ved øjnene og sølvet hår redt bagud.”

Fortællingen om kommissær Pedersen og det mord, forfatteren forsøger at binde ham på ærmet, er da også kun ét motiv blandt andre, som gennemspilles i Vi elsker maskiner: Tilbageblik på en ungdom i en dansk provinsby, en bilulykke, kaffebrygning og ikke mindst kærlighedshistorien mellem Aladdin og doktor Quinn blander sig i en mystisk og fragmenteret samling. Det hele løber sammen i et dunkelt defineret jeg – og det er et jeg, der synes at tale gennem en maskine: “Jeg mener her sidder jeg i en stålboks med is omkring som en fin smeltende hinde, det er som at være i maskinernes hjerne og det er jeg så.”

Rasmus Halling Nielsen har et omfattende oeuvre af privattryk, hæfter og internetudgivelser bag sig. Og det er netop fra internettet, nærmere bestemt fra bloggen, at Vi elsker maskiner – med undertitlen Kategorier: Stilstand, Uncategorized – henter sin form. Kategori-tags ledsager hovedparten af bogens tekster og markerer dermed også den særegne afsøgning af genrer og motiver, af deres gentagelse og forskydning, som her udgør Halling Nielsens metode.

Vi elsker maskiner er en meditation over sampling, en motivsamling, en monolog og en maskine. Mød digteren som ung robot.

Udgivelsen er støttet af Statens Kunstråd.

Om forfatteren Rasmus Halling Nielsen er født i 1983 og tog afgang fra Forfatterskolen i 2011. I 2012 udgav forlaget Samleren bogen Tvillingerne, der samlede de to digtsamlinger Jeg hælder lys ud af det ene øre og lyd ind ad det andet og Det gule gæstebud, tidligere udgivet som privattryk. Halling Nielsen står også bag utallige hæfter, privattryk, pdf-bøger mv. – senest En Kakao I Køleskabet Har Andreasnavn Skrevet Over Alt _ Allevenlige Invitation udgivet af det svenske forlag Ett af Sveriges störste förlag.

I Atropa Belladonna fortsætter Glenn Christian den undersøgelse han påbegyndte i digtsamlingen Mudret sol (Arena 2013). Hvor Mudret sol beskæftigede sig med køn, er Atropa Belladonna mere optaget af mødre og fædre — af tilknytningen til ophavet. Atropa Belladonna tager sit udgangspunkt i lejrens aflukke — et ikke-sted, hvor alt kører i ring og bogstaveligt talt går op i røg. Lejren er hverken fortidig eller nutidig, men finder sted i en ubestemt fremtid. Fra dette nulpunkt afsøges mulige flugtlinjer for en menneskelighed i opløsning.

Marguerite Duras’ lille bog Sommeren 80 blev til som en række klummer i avisen Libération i 1980 – et tidspunkt, hvor hun ikke havde udgivet en roman i ni år. Duras havde skrevet artikler ved siden af sit forfatterskab helt tilbage fra fyrrerne, men det bemærkelsesværdige ved de ti klummer i Sommeren 80 er den sammensmeltning, den intimitet mellem politik og privatliv, mellem fiktion og erindring, som kendetegner dem, og som gør bogen til et vendepunkt i forfatterskabet.

Den Duras, som man kender fra Elskeren og Emily L., den Duras, som bevæger sig frit ind og ud af fiktionen, lader alt omkring skrivehandlingen være del af fiktionen, kan på den måde siges at komme til syne for første gang i Sommeren 80. Af samme grund er det en af de bøger, som Duras igen og igen vender tilbage til, både i interviews og i sine romaner, ikke mindst i Yann Andréa Steiner (1992, da. 1993), en direkte fortsættelse af Sommeren 80 og den sidste roman, hun skriver.

Klummerne i Sommeren 80 befinder sig dermed et sted mellem journalistisk beretning, politisk pamflet og alvorsfuld poesi. Fra sit vindue i “det mørke værelse” ved kysten i Trouville betragter Duras havet, regnen og stranden, mens hun oprøres over de aktuelle, politiske begivenheder: overdragelsen af Afghanistan til Sovjet, den “blodige maskerade” til de Olympiske Lege i Moskva, hungersnøden i Uganda, strejkerne i Gdansk. De tunge realiteter i denne verden bemægtiger hun sig i sin personlige og passionerede journalistik, hvor de tillige bliver del af hendes litterære univers. På stranden fanger hendes blik en ensom dreng: Han bliver klummernes omdrejningspunkt og den regnfulde sommers begivenhed på linje med uhyrlighederne på den verdenspolitiske scene. Dette blik former sig med Duras’ egne ord som en ”forvildelse i det virkelige”, og det er det blik, der er hjertet i klummerne. Med flere af hendes egne ord: “Ingen har skrevet om havet, som jeg gjorde det i Sommeren 80.”

Sommeren 80, der udkom på fransk i 1980, er oversat af Morten Chemnitz.

Fra bogen: “Der var brug for en hel dag til at komme ind i de aktuelle begivenheder, det var den hårdeste dag, ofte på grænsen til at give op. Der var brug for endnu en dag til at glemme, at få mig ud af disse begivenheders mørke, deres tæthed, at genfinde luften udenom. En tredje dag til at udviske det, som var blevet skrevet, skrive.”

Marguerite Duras (1914-1996) var fransk forfatter, dramaturg og filminstruktør. Hun debuterede i 1943 og er oversat til alverdens sprog. Blandt hovedværkerne er Moderato Cantabile (1958, da. 1961), Lol V. Steins henførelse (1964, da. 1965/1987) og Elskeren (1984, da. 1985). Senest er på dansk udkommet Elskeren fra Nordkina på forlaget Vandkunsten.

Morten Chemnitz (født 1984) er uddannet fra Forfatterskolen. Debuterer med digtsamlingen Inden april (Gyldendal) i foråret 2013.