7. a

Fartøjet Night er hovedværket blandt den håndfuld bøger med genrebetegnelsen “film” som Duras udgav i 70’erne og 80’erne. Der er tale om tekster, der ikke ligner Duras´ vanlige prosa, som vi kender den fra romanerne, men heller ikke er egentlige filmmanuskripter – der er f.eks. sjældent replikangivelser. Teksterne er skrevet som udgangspunkt for de film, Duras selv instruerede i disse år, men udgivet som bøger i deres egen ret. Teksterne er blandt de mest originale og formmæssigt eksperimenterende i forfatterskabet. Foruden titelteksten tæller udgivelsen 5 kortere filmtekster fra samme periode. Mens umulig kærlighed og umulig henvendelse er tema for de første 3 tekster, er de sidste 3, der alle bærer samme titel, Aurelia Steiner, blandt de tekster i forfatterskabet, der mest eksplicit arbejder med den Holocausttematik, som Duras gennem hele forfatterskabet kredsede om. Marguerite Duras blev født i Fransk Indokina i 1914 og døde i 1996. Hun anses i dag som en af de 20. århundredes største franske forfattere og er oversat til alverdens sprog.

I samarbejde med Initiativet Donna Wood udgiver Arena Glenn Christians Grusomhedsudstillingen.

KONCEPTET Oplæsningsarrangørerne Initiativet Donna Wood og forlaget Arena står sammen bag en serie, der med genskrivninger af eksisterende værker undersøger vores begreber om litteratur og originalitet.

Initiativet Donna Wood har eksisteret siden 2011 og udgøres af forfatterne Andreas Pedersen, Asta Olivia Nordenhof, Daniel Dalgaard, Martin Bastkjær, Pernille Abd-El Dayem og Cæcilie Højbjerg. De har stået bag oplæsninger, hvor de inviterede forfattere har fået følgende opgave: “Læs en andens tekst/tekster op, eller vælg én, som du gerne vil have til at læse din/dine tekster op. Én, hvis stemme du synes, det kunne være interessant at høre læse op af dit værk, eller en, hvis værk du gerne vil læse op af. Det kan være en hvilken som helst anden.”

Med dette særdeles åbne oplæsningsformat har arrangørerne villet henlede en opmærksomhed på forholdet mellem krop og tekst, mellem forfatter og tekst og mellem forskellige tekster og deres indbyrdes relationer. I 2014 blev konceptet overført til skrift i samarbejde med Arena. Initiativet Donna Wood redigerer således serien Donna Wood-genskrivninger, der præsenterer værker, korte som lange, baseret på samme greb som oplæsningerne:

Ved genskrivninger tænker vi, at det mellemværende, den inviterede har med værket bliver mere udtalt og udfoldet end ved oplæsningsarrangementerne. Vi inviterer nogle forfattere til at genskrive et værk efter eget valg. Ved en genskrivning forestiller vi os, at den inviterede tager ordet genskrivning for pålydende. Så teksten altså bliver en videreskrivning, mutation, amputation af et allerede eksisterende værk. Vi forestiller os, at genskrivningen kan være både af et helt værk, et uddrag eller for den sags skyld en enkelt linje. Vi synes, projektet er vigtigt, fordi vi opfatter litteraturen som noget kollektivt og dialogisk, og vi vil gerne opstille nogle rammer, der understreger og giver mulighed for at undersøge den udveksling, der allerede finder sted i al litteratur.

Om Grusomhedsudstillingen Grusomhedsudstillingen er en genskrivning af den britiske forfatter James Graham Ballards roman af samme navn. Ballards roman udkom første gang i 1969. Williams S. Burroughs skriver i sit forord, der også er optrykt i denne udgave, at Ballard står for en undersøgelse af seksualitetens ikke-seksuelle rødder. Især insisteres der på bilulykken som noget seksuelt og begærsstimulerende. Hos Glenn Christian er der en lignende ødelæggelsesfetichering på færde.

I Grusomhedsudstillingen er vi i en nær og dystopisk skildret fremtid, 2019:

Det har ikke regnet i mange år. Solen slår hårdt. Ingen regelmæssig himmel/ hvor fuglene trives som kugler i den gamle vind. Intet liv/ som ligner/ et liv på jorden/ hvor et spark genopliver omgående

Naturen beskrives ofte sådan med negative poetiske billeder. En form for afsjælende sproglig gestus: Fuglende synger på ingen måde

I dette undergangsklima ligger perspektivet blandt andet hos et jeg, en James, og en Obama. Disse karakterer er indhyllet i opløsnings- og sygdomsscenarier. Katastrofen, undergangen og bilulykken er transcenderende og opløsende begivenheder i deres historier, som tæller en barndomsskildring, en immigrationsbeskrivelse og resterne af en kærlighedsfortælling.

Rent sprogligt flyder psyken og landskabet sammen. Rummet er både konkret og bevidsthedsmæssigt. Begæret er voldeligt og abjekt:

Jeg husker lysten: Min var non-figurativ/ brækfarvede lagner under vores sejlende væsker. Enhver form for indmad blev højlydt gennemtævet ud af os/ vi flettede kødet sammen/ så knoglerne kunne høres. Som klinger.

Sådan fortsætter Glenn Christian undersøgelsen af det seksuelles ikke-seksuelles rødder. I den katastrofe-fetischering der i det hele taget præger bogen lægger penetration og orgasme sig parallelt med ulykkens opløsning af eller indtrængen i kroppen.

Men midt i det dystopiske kommer en ømhed til syne der klinger som øer af ro i midt i det opløste landskab og de syge kroppe.

Om forfatteren Glenn Christian, f. 1976. Tog afgang fra Forfatterskolen i 2007. Debuterede i 2008 med digtsamlingen Det hjemlige (After Hand). Siden er bl.a. udkommet Ruben (After Hand, 2010), Det sorte ved munden (After Hand, 2011), Fabriksnoter (OVBIDAT, 2012), Hydra! (After Hand, 2013), Mudret sol (Arena, 2013) og senest Gran Canaria (OVO Press, 2015).

Kairos er det græske begreb for et kriseøjeblik, et kritisk punkt mellem to begivenheder, i modsætning til kronos, den lineære tid. Andrzej Tichýs Kairos udforsker kritiske punkter i det 20. og 21. århundredes historie. Romanen er en kollage af skæbner, stemmer og billeder, der går på tværs af den lineære tid; gennem citatmosaikker og skiftende fortællespor undersøges krisen og volden, revolten og afmagten, håbet og fortvivlelsen, utopien og dystopien. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2014. Andrzej Tichý, f. 1978. Kairos, som udkom på svensk i 2013, er hans tredje roman. På dansk findes desuden Omsorgen (Forlaget Virkelig, 2015).