7. a

I samarbejde med Initiativet Donna Wood udgiver Arena Glenn Christians Grusomhedsudstillingen.

KONCEPTET Oplæsningsarrangørerne Initiativet Donna Wood og forlaget Arena står sammen bag en serie, der med genskrivninger af eksisterende værker undersøger vores begreber om litteratur og originalitet.

Initiativet Donna Wood har eksisteret siden 2011 og udgøres af forfatterne Andreas Pedersen, Asta Olivia Nordenhof, Daniel Dalgaard, Martin Bastkjær, Pernille Abd-El Dayem og Cæcilie Højbjerg. De har stået bag oplæsninger, hvor de inviterede forfattere har fået følgende opgave: “Læs en andens tekst/tekster op, eller vælg én, som du gerne vil have til at læse din/dine tekster op. Én, hvis stemme du synes, det kunne være interessant at høre læse op af dit værk, eller en, hvis værk du gerne vil læse op af. Det kan være en hvilken som helst anden.”

Med dette særdeles åbne oplæsningsformat har arrangørerne villet henlede en opmærksomhed på forholdet mellem krop og tekst, mellem forfatter og tekst og mellem forskellige tekster og deres indbyrdes relationer. I 2014 blev konceptet overført til skrift i samarbejde med Arena. Initiativet Donna Wood redigerer således serien Donna Wood-genskrivninger, der præsenterer værker, korte som lange, baseret på samme greb som oplæsningerne:

Ved genskrivninger tænker vi, at det mellemværende, den inviterede har med værket bliver mere udtalt og udfoldet end ved oplæsningsarrangementerne. Vi inviterer nogle forfattere til at genskrive et værk efter eget valg. Ved en genskrivning forestiller vi os, at den inviterede tager ordet genskrivning for pålydende. Så teksten altså bliver en videreskrivning, mutation, amputation af et allerede eksisterende værk. Vi forestiller os, at genskrivningen kan være både af et helt værk, et uddrag eller for den sags skyld en enkelt linje. Vi synes, projektet er vigtigt, fordi vi opfatter litteraturen som noget kollektivt og dialogisk, og vi vil gerne opstille nogle rammer, der understreger og giver mulighed for at undersøge den udveksling, der allerede finder sted i al litteratur.

Om Grusomhedsudstillingen Grusomhedsudstillingen er en genskrivning af den britiske forfatter James Graham Ballards roman af samme navn. Ballards roman udkom første gang i 1969. Williams S. Burroughs skriver i sit forord, der også er optrykt i denne udgave, at Ballard står for en undersøgelse af seksualitetens ikke-seksuelle rødder. Især insisteres der på bilulykken som noget seksuelt og begærsstimulerende. Hos Glenn Christian er der en lignende ødelæggelsesfetichering på færde.

I Grusomhedsudstillingen er vi i en nær og dystopisk skildret fremtid, 2019:

Det har ikke regnet i mange år. Solen slår hårdt. Ingen regelmæssig himmel/ hvor fuglene trives som kugler i den gamle vind. Intet liv/ som ligner/ et liv på jorden/ hvor et spark genopliver omgående

Naturen beskrives ofte sådan med negative poetiske billeder. En form for afsjælende sproglig gestus: Fuglende synger på ingen måde

I dette undergangsklima ligger perspektivet blandt andet hos et jeg, en James, og en Obama. Disse karakterer er indhyllet i opløsnings- og sygdomsscenarier. Katastrofen, undergangen og bilulykken er transcenderende og opløsende begivenheder i deres historier, som tæller en barndomsskildring, en immigrationsbeskrivelse og resterne af en kærlighedsfortælling.

Rent sprogligt flyder psyken og landskabet sammen. Rummet er både konkret og bevidsthedsmæssigt. Begæret er voldeligt og abjekt:

Jeg husker lysten: Min var non-figurativ/ brækfarvede lagner under vores sejlende væsker. Enhver form for indmad blev højlydt gennemtævet ud af os/ vi flettede kødet sammen/ så knoglerne kunne høres. Som klinger.

Sådan fortsætter Glenn Christian undersøgelsen af det seksuelles ikke-seksuelles rødder. I den katastrofe-fetischering der i det hele taget præger bogen lægger penetration og orgasme sig parallelt med ulykkens opløsning af eller indtrængen i kroppen.

Men midt i det dystopiske kommer en ømhed til syne der klinger som øer af ro i midt i det opløste landskab og de syge kroppe.

Om forfatteren Glenn Christian, f. 1976. Tog afgang fra Forfatterskolen i 2007. Debuterede i 2008 med digtsamlingen Det hjemlige (After Hand). Siden er bl.a. udkommet Ruben (After Hand, 2010), Det sorte ved munden (After Hand, 2011), Fabriksnoter (OVBIDAT, 2012), Hydra! (After Hand, 2013), Mudret sol (Arena, 2013) og senest Gran Canaria (OVO Press, 2015).

I Atropa Belladonna fortsætter Glenn Christian den undersøgelse han påbegyndte i digtsamlingen Mudret sol (Arena 2013). Hvor Mudret sol beskæftigede sig med køn, er Atropa Belladonna mere optaget af mødre og fædre — af tilknytningen til ophavet. Atropa Belladonna tager sit udgangspunkt i lejrens aflukke — et ikke-sted, hvor alt kører i ring og bogstaveligt talt går op i røg. Lejren er hverken fortidig eller nutidig, men finder sted i en ubestemt fremtid. Fra dette nulpunkt afsøges mulige flugtlinjer for en menneskelighed i opløsning.

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken

Årets bedste børnebog – Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur

Nomineret til NORDISK RÅDS BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATURPRIS

Nomineret til Blixenprisen: Årets bedste børnebog

“Årets bedste børnebog” litteratursiden.dk

Fnok er et mælkebøttefrø med faldskærm. Taxa er en pige, der egentlig hedder Vanessa. Naja er et navn, der lyder både som nej og ja. Solsikkepiger er nogle, der interesserer sig for drenge, ikke heste.

Hest horse pferd cheval love er en roman om ulige venskab og loyalitet. Om at holde af og holde ved. At falde fra og sige fra.

Med sin nye roman for tweens/unge har Mette Vedsø sat sig for at lege med hestegenren for at se, om man kan bryde med klichéerne; en rideskole danner rammen om et ulige venskab, der ikke ville være opstået, hvis ikke det var for denne særlige setting. Spørgsmålet er, om lige børn virkelig leger bedst?