A.S.P.E. 2: Krigerskæbne

“Gammelgaard er hylende skæg og underholdende at læse. Selv om morskaben kommer til orde på en baggrund af svigt, afstumpethed og overgreb i barndommen.” Berlingske

“En fremragende fortælling om livet i det nordligste Jylland, og så er den så velskrevet, at siderne nærmest vender sig selv. Snyd ikke dig selv for denne læseoplevelse.” modspor.dk

“En hyldest til det at være barn med menneskesindets friske kilder uantastede af civilisation og kultur.” Nordjyske

Englekrøller er en – i ordets allerbedste forstand – sørgmunter fortælling: Tobias’ mor har kendt mange mænd og han har aldrig kendt sin far. I sin søgen efter en faderfigur møder knægten en række uforglemmelige menneskeskæbner. Fra overboen, der taler dansk-amerikansk uden nogensinde at have sat sine ben i USA, til skolelæreren som i vrede over dårligt tv-signal smadrer sit fjernsyn med en økse. Tobias stjæler, tæver sine venner, skulker fra skolen, begærer Claudia Cardinale og vil slå Franco ihjel – for Sivs skyld.

“nu ved jeg ikke hvad jeg ville sige jeg vidste det man skal være koncentreret omkring tunge maskiner jeg må ikke være i nærheden af tungt maskineri det siger de kloge mennesker men jeg er ligeglad jeg er en gud med tre bryster jeg er rævens mor”

Ved første øjekast præsenterer Vi elsker maskiner sig som en kriminalroman: “DET VAR EN FEBRUARMORGEN. Drabsafdelingens kommissær Pedersen var netop trådt ind på sit kontor da telefonen ringede. Et mord havde fundet sted i Udenrigsministeriet. Han var knap nok kommet ud af vinterfrakken.” Men snart forlades kriminalgenrens sproglige skema, og en lyrisk tone anslås: “Tingene skulle koordineres med presseafdelingen i Københavns O måne skin mig sølv skin mig søvn men lyv om min alder hvis nogen skulle spørge for alle de år jeg har stirret mig sirligt rundtosset på dig har givet mig rynkerne ved øjnene og sølvet hår redt bagud.”

Fortællingen om kommissær Pedersen og det mord, forfatteren forsøger at binde ham på ærmet, er da også kun ét motiv blandt andre, som gennemspilles i Vi elsker maskiner: Tilbageblik på en ungdom i en dansk provinsby, en bilulykke, kaffebrygning og ikke mindst kærlighedshistorien mellem Aladdin og doktor Quinn blander sig i en mystisk og fragmenteret samling. Det hele løber sammen i et dunkelt defineret jeg – og det er et jeg, der synes at tale gennem en maskine: “Jeg mener her sidder jeg i en stålboks med is omkring som en fin smeltende hinde, det er som at være i maskinernes hjerne og det er jeg så.”

Rasmus Halling Nielsen har et omfattende oeuvre af privattryk, hæfter og internetudgivelser bag sig. Og det er netop fra internettet, nærmere bestemt fra bloggen, at Vi elsker maskiner – med undertitlen Kategorier: Stilstand, Uncategorized – henter sin form. Kategori-tags ledsager hovedparten af bogens tekster og markerer dermed også den særegne afsøgning af genrer og motiver, af deres gentagelse og forskydning, som her udgør Halling Nielsens metode.

Vi elsker maskiner er en meditation over sampling, en motivsamling, en monolog og en maskine. Mød digteren som ung robot.

Udgivelsen er støttet af Statens Kunstråd.

Om forfatteren Rasmus Halling Nielsen er født i 1983 og tog afgang fra Forfatterskolen i 2011. I 2012 udgav forlaget Samleren bogen Tvillingerne, der samlede de to digtsamlinger Jeg hælder lys ud af det ene øre og lyd ind ad det andet og Det gule gæstebud, tidligere udgivet som privattryk. Halling Nielsen står også bag utallige hæfter, privattryk, pdf-bøger mv. – senest En Kakao I Køleskabet Har Andreasnavn Skrevet Over Alt _ Allevenlige Invitation udgivet af det svenske forlag Ett af Sveriges störste förlag.