Radio

For første gang foreligger nu på dansk et rigt udvalg af Georges Perecs vigtigste essayistiske og eksperimentale prosaværker. Georges Perec (1936-1982) anses i dag for at være en af de mest originale franske forfattere i efterkrigstiden. En håndfuld af hans romaner, ikke mindst mesterværket Livet en brugsanvisning, er oversat til dansk. Sideløbende med sine romaner arbejdede han i 1970erne og frem til sin tidlige død i 1982 på tekster og værker, hvori han undersøgte vores helt almindelige hverdag. Som han selv skriver (i en tekst fra denne bog):

”Det, der sker hver eneste dag, og som gentager sig hver eneste dag, det banale, det hverdagslige, det åbenlyse, det fælles, det almindelige, det infra-ordinære, baggrundsstøjen, det vante, hvordan gør man rede for dét, hvordan stiller man spørgsmål til det, hvordan beskriver man det?”

Perec arbejdede som en art ”rumforsker”, når han undersøgte de steder, hvor hverdagen udfolder sig. I Verdens rum zoomer han langsomt ud – fra siden og sengen til verden og verdensrummet. I en anden tekst præsenterer han minutiøst de tilsyneladende uanselige begivenheder på en tilfældig plads i Paris. Han opgør i andre tekster samtlige fødevarer han indtager et helt år og undersøger feriepostkortet som genre ved selv at skrive et utal af postkort. Ligesom han reflekterer over måderne at ordne en bogsamling på – og over måden vi inddeler og opdeler verden på. Vittigt og begavet og med spørgsmålene som drivkraft for skriften. I det nye danske udvalg er inkluderet to hele bøger (Espèces d’espaces fra 1974 og Tentative d’épuisement d’un lieu parisien fra 1975) samt tekster fra de to posthumt udgivne antologier Penser/Classer og L’infra-ordinaire (fra 1985 og 1989). Verdens rum – og andre tekster handler basalt om at se sig omkring. Hvilket kan være en udfordring – ikke mindst i en tidsalder, hvor nye teknologier til stadighed tvinger blikket ned på en skærm og filtrerer virkeligheden gennem den. Og heri ligger disse teksters aktualitet: som en opfordring til en rejse rundt i det tilsyneladende så almindelige.

Ida Marie Hede og Signe Schmidt Kjølner Hansens Inferno er den ene af de to første udgivelser i serien Donna Wood-genskrivninger, der er blevet til i samarbejde mellem Initiativet Donna Wood og forlaget Arena. Serien består af genskrivninger af allerede eksisterende værker. Inferno er en genskrivning af August Strindbergs roman af samme navn fra 1897.

I sin genskrivning af Strindbergs roman – med billedside af Signe Schmidt Kjølner Hansen – tager Ida Marie Hede udgangspunkt i de første ni oprindelige kapiteloverskrifter. Hvor Strindbergs protagonist er en mandlig alkymist, der i Paris forsøger at fremstille guld, følger vi hos Hede en kvinde som – først i følgeskab med sin elsker og dennes barn, siden alene – tager ophold i Istanbul for at skrive og forske. Elskeren forsker i olie, samtidig med at han legemliggør olien som stof og myte, og han bliver et sært fikspunkt for den ny-alkymistiske opgave, vores protagonist pålægger sig selv: at genopfinde olien.

I det afsondrede hotelværelsesliv, hvor hun arbejder, skriver og læser, får Istanbul i stadig højere grad karakter af en på én gang poppet, besnærende, ør og voldsom fantasi, hvor myte, allegori og dannelsesroman bringes til at vakle rundt om det, der er både en drivkraft og et besvær: forsøget på at nyfortolke naturkræfterne.

Signe Schmidt Kjølner Hansens billedside udtrykker dette selvpålagte kald. Hedes protagonist, som læser Strindbergs Inferno, oplever, at bogstaverne mudrer til, bliver til stof. Det gentages i billederne, hvor alfabetet gnidres til og synes at åbenbare andre genkendeligheder og fællesskaber, end dem bogstaverne bærer på. Billederne rækker ud over tekstens mening og spejler oliens ikke-sproglige materialitet og den sammenbrudte kronologi, som teksten skildrer en længsel efter.

Forholdet mellem materialitet og kultur er i tekst og billeder på det nærmeste beskrevet som en gensidig og hidsig forelskelse. Spørgsmålet om, hvem der besætter og behersker hvem, og om der findes en hengivelse til og et begær efter råstofferne, som står i modsætning til kapitalismens rovdrift på dem, er igangsættende for de eksperimenter, protagonisten i dette nye Inferno føler sig kaldet til at udføre. Oliens tilsyneladende retningsløse og enorme vilje bliver idealet for en stræben mod materialitetens evige og totalt porøse nu.

Om forfatteren Ida Marie Hede (f. 1980) tog afgang fra Forfatterskolen i 2008. Hun er desuden MA i Aural and Visual Culture fra Goldsmiths College i London og mag.art. i Kunsthistorie fra Københavns Universitet. Har tidligere udgivet Seancer (Anblik 2010), Gizmo (m. Christian Mayer, Passagen Verlag 2012), Kollektive læseformer (m. Amalie Smith, After Hand 2013) og Det kemiske bryllup (Gyldendal 2013). Hede arbejder ofte interdisciplinært og kollaborativt med tekst, billede og performance.

Om kunstneren Signe Schmidt Kjølner Hansen (f. 1986) tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2013. Hun har sideløbende studeret cellebiologi og arbejder nu i en forskningsgruppe på Det Tekniske Universitet i Zürich, Schweiz. Som kunstner arbejder hun med tekst, performance og lyd. Senest performancen The portable anechoic chamber i NLH Space og en tekst til science fiction-romanen Samlemappe no. 1. I sommeren 2013 afholdt hun Pavillon i en have i Skovshoved, to events med oplæsninger og performances.

Om Initiativet Donna Wood Initiativet Donna Wood har eksisteret i København siden 2011 og består af forfatterne Andreas Pedersen, Asta Olivia Nordenhof, Daniel Dalgaard, Martin Bastkjær og Pernille Abd-El Dayem. De arrangerer oplæsninger, hvor de inviterede forfattere får følgende opgave:

Læs en andens tekst/tekster op, eller vælg én, som du gerne vil have til at læse din/dine tekster op. Én, hvis stemme du synes, det kunne være interessant at høre læse op af dit værk, eller en, hvis værk du gerne vil læse op af. Det kan være en hvilken som helst anden.

Serien Donna Wood-genskrivninger er et forsøg på at overføre konceptet til skrift. Serien vil således præsentere værker, korte som lange, baseret på samme greb som oplæsningerne:

Ved genskrivninger tænker vi, at det mellemværende, den inviterede har med værket bliver mere udtalt og udfoldet end ved oplæsningsarrangementerne. Vi inviterer nogle forfattere til at genskrive et værk efter eget valg. Ved en genskrivning forestiller vi os, at den inviterede tager ordet genskrivning for pålydende. Så teksten altså bliver en videreskrivning, mutation, amputation af et allerede eksisterende værk. Vi forestiller os, at genskrivningen kan være både af et helt værk, et uddrag eller for den sags skyld en enkelt linje. Vi synes, projektet er vigtigt, fordi vi opfatter litteraturen som noget kollektivt og dialogisk, og vi vil gerne opstille nogle rammer, der understreger og giver mulighed for at undersøge den udveksling, der allerede finder sted i al litteratur.