Forfatter: Lucinda Riley
Udgivelsesdato: 2019-11-21
Forlag: Cicero
Sideantal: 768
Sprog: dan
Indbinding: Indbundet
Oplag: 3
Udgave: 1
ISBN13: 9788763861182
ISBN10: 8763861182
Originalt sprog: eng
Original titel: The Sun Sister
Translatør: Ulla Lauridsen
Skønlitteratur
Solsøsteren
I dette sjette bind i Lucinda Rileys storslåede bestsellerserie De syv søstre følger vi den smukke søster Electra og bliver taget med på en bevægende rejse fra den hektiske atmosfære på Manhattan til Afrikas storslåede åbne vidder. Electra D’Aplièse virker umiddelbart som en kvinde, der har alt: et job som topmodel i New York, rigdom og berømmelse. Men under overfladen er livet knap så lyserødt, og efter et brud med kæresten Mitch og nyheden om sin adoptivfar, Pa Salts, død bryder Electra helt sammen. Sorgen drukner hun i mænd og andre stimulanser, og først da Electra en dag modtager et brev fra en fremmed kvinde, der hævder at være hendes bedstemor, viser der sig en vej ud af mørket. Godt halvfjerds år tidligere, i 1939, rejser den unge kvinde Cecily Huntley-Morgan til Kenya fra New York for at slikke sårene efter at have fået knust sit hjerte. Her skal hun bo hos sin gudmor Kiki ved bredden af den smukke Naivashasø. Og skæbnen vil det sådan, at Cecily inden længe er gift og sidder alene og afskåret fra omverdenen i et hus i den øde Wanjohidal uden noget at tage sig til. Lige indtil hun en dag møder en ung masaikvinde og giver hende et løfte, som vil ændre Cecilys liv for altid … Vis mindre... I dette sjette bind i Lucinda Rileys storslåede bestsellerserie De syv søstre følger vi den smukke søster Electra og bliver taget med på en bevægende rejse fra den hektiske atmosfære på Manhattan til Afrikas storslåede åbne vidder. Electra D’Aplièse virker umiddelbart som en kvinde, der har alt: et job som topmodel i New York, rigdom og berømmelse. Men under overfladen er livet knap så lyserødt, og efter et brud med kæresten Mitch og nyheden om sin adoptivfar, Pa Salts, død bryder Electra helt sammen. Sorgen drukner hun i mænd og andre stimulanser, og først da Electra en dag modtager et brev fra en fremmed kvinde, der hævder at være hendes bedstemor, viser der sig en ... Vis mere
Tilgængelighed:
Ikke på lager
Udgivelsesdato: 2019-11-21
Indbinding: Indbundet
Sideantal: 768
299,95 DKK
Ikke på lager
Baseret på 0 anmeldelser
0.0 ialt
0
0
0
0
0
Vær den første til at anbefale “Solsøsteren” Annuller svar
Relaterede varer
- Skønlitteratur
Englekrøller
0 ud af 5(0)“Gammelgaard er hylende skæg og underholdende at læse. Selv om morskaben kommer til orde på en baggrund af svigt, afstumpethed og overgreb i barndommen.” Berlingske “En fremragende fortælling om livet i det nordligste Jylland, og så er den så velskrevet, at siderne nærmest vender sig selv. Snyd ikke dig selv for denne læseoplevelse.” modspor.dk “En hyldest til det at være barn med menneskesindets friske kilder uantastede af civilisation og kultur.” Nordjyske Englekrøller er en – i ordets allerbedste forstand – sørgmunter fortælling: Tobias’ mor har kendt mange mænd og han har aldrig kendt sin far. I sin søgen efter en faderfigur møder knægten en række uforglemmelige menneskeskæbner. Fra overboen, der taler dansk-amerikansk uden nogensinde at have sat sine ben i USA, til skolelæreren som i vrede over dårligt tv-signal smadrer sit fjernsyn med en økse. Tobias stjæler, tæver sine venner, skulker fra skolen, begærer Claudia Cardinale og vil slå Franco ihjel – for Sivs skyld.ISBN: 9788771512052269,00 DKK - Skønlitteratur
Mine-Haha
0 ud af 5(0)Mine-Haha eller om unge pigers kropslige uddannelse fra 1903 er et overset mesterværk af den tyske fin de siècle-dramatiker Frank Wedekind; en filmisk, grotesk og skræmmende tidssvarende kortroman, der beskriver livet på en disciplinær tysk pigeskole. Ubehag, dans, straf, undertrykkelse, pigeliv og gryende seksualitet sammenskrives i et overvældende stærkt præfeministisk fiktionsrum; på samme tid allegorisk coming-of-age roman og dystopisk fantasi à la The Handmaid’s Tale. Frank Wedekind (1864-1918) var en tysk, præ-ekspressionistisk forfatter og en af sin tids mest spillede dramatikere; Bertolt Brecht så ham f.eks. som sin lærermester. Hans stykker og bøger vakte stor opmærksomhed og stor skandale på grund af deres ofte brutale samfundskritik og grænseoverskridende æstetik. Han var en nådesløs kritiker af bourgeoisiets skinhellighed og af samfundets konventionelle krav om forholdet mellem mænd og kvinder. Mange af hans tekster kan læses som dybt misogyne, men det giver ligeså stor mening at se ham som en tidlig, måske ufrivillig, feminist. Blandt Wedekinds mest berømte værker er ”børnetragedien” Frühlings Erwachen (1891) og Lulu-teksterne, Erdgeist (1895) og Die Büchse der Pandora (1904), som Wedekind kaldte for en monstertragedie; Alban Bergs banebrydende opera Lulu fra 1935 bygger på disse tekster. Frank Wedekind døde i 1918 af komplikationer efter en blindtarmsoperation; selv hans begravelse vakte skandale, da ikke kun berømte kunstnere og forfattere, men også en stor gruppe kvinder fra Münchens red-light-district deltog. Johanne Lykke-Holm (f. 1987) er forfatter og prisvindende oversætter. Hun har blandt andet oversat Olga Ravn, Yahya Hassan og Hiromi Itō til svensk. Hun driver skriveskolen Hekseskolen sammen med Olga Ravn. I starten af 2017 debuterede hun, på svensk, med den anmelderroste roman Natten som föregick denna dag (Bonniers).ISBN: 9788792684646150,00 DKK - Skønlitteratur
Grusomhedsudstillingen
0 ud af 5(0)I samarbejde med Initiativet Donna Wood udgiver Arena Glenn Christians Grusomhedsudstillingen. KONCEPTET Oplæsningsarrangørerne Initiativet Donna Wood og forlaget Arena står sammen bag en serie, der med genskrivninger af eksisterende værker undersøger vores begreber om litteratur og originalitet. Initiativet Donna Wood har eksisteret siden 2011 og udgøres af forfatterne Andreas Pedersen, Asta Olivia Nordenhof, Daniel Dalgaard, Martin Bastkjær, Pernille Abd-El Dayem og Cæcilie Højbjerg. De har stået bag oplæsninger, hvor de inviterede forfattere har fået følgende opgave: “Læs en andens tekst/tekster op, eller vælg én, som du gerne vil have til at læse din/dine tekster op. Én, hvis stemme du synes, det kunne være interessant at høre læse op af dit værk, eller en, hvis værk du gerne vil læse op af. Det kan være en hvilken som helst anden.” Med dette særdeles åbne oplæsningsformat har arrangørerne villet henlede en opmærksomhed på forholdet mellem krop og tekst, mellem forfatter og tekst og mellem forskellige tekster og deres indbyrdes relationer. I 2014 blev konceptet overført til skrift i samarbejde med Arena. Initiativet Donna Wood redigerer således serien Donna Wood-genskrivninger, der præsenterer værker, korte som lange, baseret på samme greb som oplæsningerne: Ved genskrivninger tænker vi, at det mellemværende, den inviterede har med værket bliver mere udtalt og udfoldet end ved oplæsningsarrangementerne. Vi inviterer nogle forfattere til at genskrive et værk efter eget valg. Ved en genskrivning forestiller vi os, at den inviterede tager ordet genskrivning for pålydende. Så teksten altså bliver en videreskrivning, mutation, amputation af et allerede eksisterende værk. Vi forestiller os, at genskrivningen kan være både af et helt værk, et uddrag eller for den sags skyld en enkelt linje. Vi synes, projektet er vigtigt, fordi vi opfatter litteraturen som noget kollektivt og dialogisk, og vi vil gerne opstille nogle rammer, der understreger og giver mulighed for at undersøge den udveksling, der allerede finder sted i al litteratur. Om Grusomhedsudstillingen Grusomhedsudstillingen er en genskrivning af den britiske forfatter James Graham Ballards roman af samme navn. Ballards roman udkom første gang i 1969. Williams S. Burroughs skriver i sit forord, der også er optrykt i denne udgave, at Ballard står for en undersøgelse af seksualitetens ikke-seksuelle rødder. Især insisteres der på bilulykken som noget seksuelt og begærsstimulerende. Hos Glenn Christian er der en lignende ødelæggelsesfetichering på færde. I Grusomhedsudstillingen er vi i en nær og dystopisk skildret fremtid, 2019: Det har ikke regnet i mange år. Solen slår hårdt. Ingen regelmæssig himmel/ hvor fuglene trives som kugler i den gamle vind. Intet liv/ som ligner/ et liv på jorden/ hvor et spark genopliver omgående Naturen beskrives ofte sådan med negative poetiske billeder. En form for afsjælende sproglig gestus: Fuglende synger på ingen måde I dette undergangsklima ligger perspektivet blandt andet hos et jeg, en James, og en Obama. Disse karakterer er indhyllet i opløsnings- og sygdomsscenarier. Katastrofen, undergangen og bilulykken er transcenderende og opløsende begivenheder i deres historier, som tæller en barndomsskildring, en immigrationsbeskrivelse og resterne af en kærlighedsfortælling. Rent sprogligt flyder psyken og landskabet sammen. Rummet er både konkret og bevidsthedsmæssigt. Begæret er voldeligt og abjekt: Jeg husker lysten: Min var non-figurativ/ brækfarvede lagner under vores sejlende væsker. Enhver form for indmad blev højlydt gennemtævet ud af os/ vi flettede kødet sammen/ så knoglerne kunne høres. Som klinger. Sådan fortsætter Glenn Christian undersøgelsen af det seksuelles ikke-seksuelles rødder. I den katastrofe-fetischering der i det hele taget præger bogen lægger penetration og orgasme sig parallelt med ulykkens opløsning af eller indtrængen i kroppen. Men midt i det dystopiske kommer en ømhed til syne der klinger som øer af ro i midt i det opløste landskab og de syge kroppe. Om forfatteren Glenn Christian, f. 1976. Tog afgang fra Forfatterskolen i 2007. Debuterede i 2008 med digtsamlingen Det hjemlige (After Hand). Siden er bl.a. udkommet Ruben (After Hand, 2010), Det sorte ved munden (After Hand, 2011), Fabriksnoter (OVBIDAT, 2012), Hydra! (After Hand, 2013), Mudret sol (Arena, 2013) og senest Gran Canaria (OVO Press, 2015).ISBN: 9788792684448100,00 DKK
Der er endnu ingen anbefalinger.